Kulturen

Hvilke grupper benytter institutionen og hvordan rummes forskellige kulturtræk i institutionens liv?

Skolen blev oprettet som en forenet drenge og pige skole i 1953, og har de sidste 20 år også været åben for børn med funktionsnedsættelse. Skolen er opdelt i forskellige klasselokaler, hvoraf 2 af dem er forbeholdt undervisning af børn med funktionsnedsættelse. Denne gruppe af børn fylder en del på skolen, og tager mange ressourcer fra både lærerne og rektoren. Pædagogikken på skolen er meget inkluderende, og derfor får denne gruppe lov til fylde meget i undervisningen og er derfor en stor del af skolen. Før i tiden, havde man i Australien, ikke børn med funktionsnedsættelse i folkeskolen, men i private specialskoler. Man er for ca. 20 år siden, begyndt at inkludere dem i de normale folkeskoler, for at skabe et mere inkluderende og forstående samfund, hvor der er plads til forskelligheder. At der er plads til forskelligheder, er noget der lægges stor vægt på og det ses tydeligt på de forskellige kulturer, der er repræsenteret på skolen. Der er en stor gruppe af asiatere, der alle kommer fra velhavende familier, så de er generelt meget inkluderet i det australske samfund og skolen. Skolen ligger nær indre by, så de børn der går på skolen, kommer alle fra rimelig velhavende familier. Dette præger meget skolens struktur, da forældrene har en del at sige, i forhold til deres børns undervisning. Ud af de 180 børn der er på skolen, er der ca. 2 jeg ville kategorisere, som værende fra socialt udsatte familier, hvor forældrene har en eller anden form for psykisk lidelse. Dette præger disse børn meget, og det gør at de skiller sig ud fra resten af børnene – hovedsagelig pga. deres adfærd. Generelt rummer skolen mange forskelligheder, der alle er inkluderede på lige fod med hinanden og derfor fungerer godt sammen.  

     

Hvilke højtider og fester holder man, og hvordan gør man det?

I Australien går de meget op i, at fejre de forskellige nationaldage og højtider. I den tid jeg har været på skolen, er der blevet fejret ’Crazy hair day’ (en dag hvor man samler ind til forskning af kræft, og hvor man barberer håret af eller sætter det i en mærkelig frisure), ’Harmony day’ (alle bærer orange eller deres nationaldragt, for at fejre de forskellige nationaliteter) og ’Anzac day’ (hvor både Australien og New Zealand mindes dem, der mistede livet i krigen mellem Australien og New Zealand). I starten af juni bliver der afholdt ’Wear a tail day’ , hvor alle skal have en hale på, og støtte med 2 dollars for at donere penge til en organisation, der sørger for, at hjemløse dyr får dyrlægehjælp. Alle disse fester/ceremonier bliver afholdt på skolen, med hjælp fra forældre og inddragelse af eleverne.

Hvordan inddrages forældrene/familierne i institutionens liv?

Forældrene er inddraget i rigtig meget af skolens hverdag. Mange af forældrene underviser som vikarer eller lærere, og hjælper til med indbinding af bøger og hjælp til læsning og skrivning. I og med det er en lille skole, så betyder forældrenes hjælp rigtig meget for skolens hverdag. Forældrene gør det gratis, undtagen dem der er ansat på skolen. Hver fredag er der ’assembly’, hvor forældrene hjælper til, med at få organiseret musik og underholdning. Der er ydermere et stort antal af forældre som publikum, til ’assembly’, så det er tydeligt at se, at de støtter op om skolens værdier.

Hvilken institutionskultur er der på stedet?

Er der diskussioner/refleksioner?

Kulturen på skolen bærer meget præg af, at det er en mindre skole. Alle interesserer sig for hinanden, og er meget hjælpsomme og imødekommende. Der bliver hver morgen sagt ”good morning, how are you” til en. I starten svarede vi dem, men har efterhånden fundet ud af, at de ikke nødvendigvis vil indlede en samtale, men at det mest af alt er for at være høflig. Dette kan virke lidt overfladisk og det gør det lidt svært at finde ud af, om folk faktisk mener det. Skolen er meget præget af, at der hovedsageligt kun er ansat kvinder, og pauserne er som taget ud af en dansk institution, med kage, kaffe og te på bordet. Der bliver snakket en del i krogene og der er som regel altid en eller anden konflikt mellem lærerne og eller forældrene. Skolen er, som skrevet tidligere, bygget op omkring mottoet ”respect for self, others and place”. Det fylder meget i skolens dagligdag og børnene stræber efter at blive anerkendt for disse værdier, hvilket giver en speciel kultur på skolen.

Er der stærk styring fra ledelsen?

Rektoren har en stor rolle i dagligdagen sammen med ’Head of special needs’ læreren, som begge repræsenterer ledelsen på skolen. Begge samarbejder med de ydre instanser og forældrene om de bedste muligheder for deres børns udvikling. Skolen skal rette sig efter det fastlagte currilicum, men har ellers ret frie rammer til at arbejde inden for det. Dog er der de seneste år lagt meget formalistisk politik ind over skolens råderum, hvilket vil sige at de skal udfylde et hav af formularer for bare at gå uden for skolen. Det giver mange forhindringer i hverdagen, og sætter en stopper for en masse givende aktiviteter, der fra mit synspunkt ikke behøver en masse udfyldte blanketter.

Er der udefra vedtagne retningslinjer som er bestemmende for arbejdet/pædagogikken?

Som skrevet ovenfor, er det ’Education of Queensland’, der styrer hvad undervisningen skal indeholde, og hvad der er muligt for skolen at gøre indenfor de rammer. Som folkeskole er de underlagt regler og retningslinjer, men i og med det er en meget lille skole, så giver det rektoren større mulighed for, at styre hvad de forskellige ressourcer som skolen har til rådighed, skal bruges til. Jeg skal f.eks. i gang med mit projekt her i denne uge, men det har været længe undervejs, fordi der har været så mange problematikker omkring sikkerhed og en masse papirer der skulle udfyldes, før jeg overhovedet kunne gå i gang med det. Det sætter lidt en stopper for ens udfoldelsesmuligheder, samt at det er kedeligt at skulle bruge så meget tid på godkendelser og papirarbejde, når man kunne have lavet 3 forløb på samme tid.