Så er vi kommet ind i maj, og der er nu kun lidt over 1 mdr. tilbage af praktikken. Jeg er i gang med mine læringsmål, men føler godt nok snart, at det begynder at knibe med tiden ;/ Jeg krydser fingre og håber det hele ordner sig. Mit projekt med firben og gekkoer er snart færdigt, og jeg venter kun på at lerdyrene tørrer helt, så de kan blive brændt og malet. Det var en stor succes og gik meget bedre end jeg forventede. Alle fik lavet posters, lerfirben og firben i modelervoks. Mere om dette projekt kommer senere ;)
Jeg har i dag haft æren af, at være sammen med den skønne dreng med Down syndrom og ham jeg hjælper i 6 klasse, der har autisme. Dagen startede lidt kedelig, men sidste time blev mere spændende end jeg havde regnet med og gav mig noget at tænke over. Jeg blev kaldt på, af nogle af pigerne fra klassen, der sagde jeg skulle komme ned og finde J der var løbet op fra The oval og var meget ked af det. Det gjorde jeg så og vi fandt ham under trappen nede i gården. Han løb så ind på toilettet og låste sig inde, hvilket krævede alle mine overtalelsesevner for at få ham ud igen ;) Jeg har aldrig set ham så vred og frustreret før. Til sidst fik jeg ham ud, og han gik med op i klassen, hvor han straks satte sig i hjørnet og gemte sig under sin hat. Han elsker at tegne, så jeg prøvede den indgangsvinkel først, for at få ham til at snakke. Jeg spurgte ind til ham og prøvede at lede samtalen over på hans nye hundehvalp. Han gav mig ikke mange ord, så jeg spurgte ham om han kunne prøve at tegne sine tanker og hvad der var sket, siden han var så vred. Jeg har indtil nu ikke troet, at hans autisme prægede ham så meget i hans hverdag, men der tog jeg vidst fejl. Han har nogle autistiske træk, men ikke på niveau med nogle af de andre børn. I dag fik jeg et indblik i, hvad der foregår i hans hoved, da han tegnede ham selv stående med en laserpistol og skyde mod en anden, så han blev brændt væk. Rundt omkring på tegningen lå der en masse døde børn, som han også havde skudt. Jeg spurgte ind til hvem det var, og han pegede rundt omkring i lokalet. Til sidst fandt jeg dog ud af, at det var en eller flere fra en anden klasse, der har været i en eller anden situation med ham, som han ikke udspecificerede. Dog har det tydeligt været noget, der har præget hans tankegang i en meget negativ retning, siden han kan tegne det. Når alt dette er sagt, synes jeg det er fantastisk, at man ved brug af en blyant og et papir, kan få de dybeste tanker ud og få et indblik i, hvad der foregår inde bag de mystiske brune øjne. Når man møder en dreng i 6. klasse, der allerede kan tænke sådan, så leder det ens tanker hen på alle de tragedier, der har været rundt omkring i verden, hvor teenagere eller voksne har begået massemord. Samtidig får det virkelig også mine øjne op for, at hvis man virkelig tager disse ting alvorligt nu, så kan man måske undgå nogle af disse ting i fremtiden. Jeg tager sådanne tegninger meget alvorligt, og denne endte også i en samtale med læreren, som har taget den med ned til rektoren. Denne oplevelse har virkelig bekræftet mig i, at det jeg har brugt snart 3 1/2 år på, er noget jeg er god til og som fanger mig 100 % og som i den grad har gjort det endnu mere klart for mig, hvad jeg skal læse videre til efter vinteren. Den menneskelige psyke er fantastisk og kommer virkelig til udtryk i sådanne situtioner ;)
