Læringsmål

          Læringsmål 1:

      Jeg vil igennem interview af lærere og personalet, der arbejder med drengen med Down Syndrom, samt observation, undersøge om en dreng, der er så svært handicappet, kan blive inkluderet i fællesskabet og om det er for hans eget bedste at være i en normal skole. Samtidig vil jeg undersøge, hvilke forskellige instanser, der samarbejder, for at få en dreng som ham, til at kunne fungere optimalt i en normal skole.

      Hvorfor:

      Jeg har valgt at undersøge ovenstående, fordi jeg på skolen finder det ret frustrerende, at der er så mange børn, der er så intellektuelt udfordret og derfor har brug for støtte konstant. Dette giver sig udslag i at en stor gruppe at børn ikke får den hjælp de har brug for, og derfor ofte bliver en belastning for læreren, der samtidig skal undervise en normalt fungerende klasse. Forældrene kan selv vælge om deres barn, skal gå i en normal folkeskole eller på en specialskole. Jeg kunne derfor godt tænke mig at undersøge, hvad begrundelsen for deres valg er, samtidig med at jeg vil høre lærerne og personalet, der tager sig af disse børn, om de virkelig mener at denne skoleform er inkluderende for barnet, eller om det i virkeligheden er for at give de normalt fungerende børn en mulighed for at få et kendskab til forskelligheder blandt mennesker.

      Metode:

      Jeg vil i gennem et spørgeskema, som deles ud til rektoren, lærere, hjælpelærere og speciallærere, undersøge hvad deres tanker og begrundelser er for, at have børn med så svære indlæringsvanskeligheder blandt normalt fungerende børn i en samlet klasse. Jeg vil stille undersøgende og kritiske spørgsmål, for på den måde, at finde ud den generelle holdning til inklusion, eksklusion, hvilke børns behov det egentlig dækker og om det er et holdbart undervisningsmiljø for begge parter, samt hvordan de i hverdagen tilrettelægger en undervisning, der kan tilgodese de forskellige niveauer og behov. Ydermere vil jeg lave et interview af forældrene til barnet med Down syndrom, for at få indsigt i deres holdning til fordelingen og undervisningsstrukturen på skolen, samt hvilke overvejelser de gjorde sig, inden de valgte at melde ham ind i en normal skole. Alle disse spørgsmål, bliver stillet med forsigtighed og respekt for de involverede parter, og skal ses som en del af et undersøgende projekt af, hvorvidt det tilgodeser et barn med indlæringsvanskeligheder, at være i en normal skole.                                                                

I     I dette mål ligger mit fokus på:

      Mit specialiseringsfag ’Mennesker med sociale problemer’, det tværprofessionelle

      element, interviewmetoden, inklusion, samt skolens pædagogik.

  

      Læringsmål 2:

      Gennem opsætning og gennemførsel af reb bane, vil jeg prøve at styrke de sociale kompetencer børnene i mellem, men samtidig også se hvordan børn med autisme spektrum forstyrrelse, reagerer på samarbejdsøvelser i naturen. 

      Hvorfor:

      Jeg opsætter dette forløb, som et led i mit forrige mål, da jeg vil se om børn med Autisme spektrum forstyrrelse og/eller indlæringsvanskeligheder, kan blive inkluderet i en normal klasse og tage del i en samarbejdssituation i naturen. Jeg vil prøve at køre et forløb med 2 forskellige aldersgrupper, for at give begge grupper en mulighed for at komme ud og udfordre sig selv, men også give dem nogle redskaber til at skabe tillid til hinanden og opbygge sociale kompetencer, ved at bruge hinanden i en samarbejdssituation. Jeg vælger at inkludere hele klassen i forløbe - dog vil prøve at fokusere på de børn, der er udfordret intellektuelt, for at se hvordan de reelt reagerer i en samarbejdssituation og om jeg derefter kan indrette et forløb, der præcis kan styrke dem, i deres tillid til andre og deres sociale kompetencer. Jeg vælger at opsætte forløbet udenfor, med fokus på ”naturens åbne tiltale” og ”det 3. element”, så de på den måde kan være fælles om en aktivitet, der kan være grundstenen i at skabe tillid.

      Metode:

      Jeg vil opsætte en traditionel reb bane mellem to træer, hvor børnene skal holde balancen på rebet, mens de holder i et reb der er forbundet til et andet træ. Hvert barn har to hjælpere fra egen klasse, som skal støtte barnet i gennemførsel af denne aktivitet. Banen vil også indeholde forhindringer på jorden, som kræver balance og teamwork. Klassen bliver delt op i to hold, hvor de to hold skal konkurrere på tid mod hinanden. Børnene skal selv hjælpe til med at binde banen op, så de lærer de forskellige knob at kende, men samtidig også lærer at samarbejde. Undervejs i forløbet vil jeg prøve at indrette banen forskelligt, og samtidig lægge nogle andre naturfaglige indslag ind, såsom bålopsætning og naturlege.

      I dette mål ligger mit fokus på:

      Mit linjefag ’Værksted, natur og teknik’, mit specialiseringsfag'mennesker med sociale problemer', sociale kompetencer, inklusion, samt opbygning af ny viden indenfor diagnosen ’Autisme spektrum forstyrrelse’. 

      Læringsmål 3:

      Jeg vil opsætte et mindre forløb omhandlende firben og gekkoer i prep/1 klassen, for at give børnene mulighed for at indhente viden omkring et naturfagligt emne, der samtidig styrker deres koncentration, sanser og motorik.

      Hvorfor:

      Jeg opsætter dette forløb, fordi meget af undervisningen foregår indenfor, uden at bruge de ressourcer naturen tilbyder. Jeg vil derfor have børnene ud af klassen og for at undersøge naturen og arbejde med en af de mest udbredte dyrearter i Australien. I dette projekt, vil jeg prøve at vække deres sanser, ved at give dem mulighed for at undersøge et dyr med deres øjne, øre og fingre, både ved at være i kontakt med dyret, men også ved at give dem en masse fakta omkring dyrets levesteder, føde og kropsbygning. I sammenhæng med den naturfaglige tilgang, vil jeg styrke deres kendskab til at forme i ler, og på den måde også styrke deres følesans, men også deres fingermotorik.

      Metode:

  

      Første dag vil jeg snakke med børnene om, hvad en gekko og et firben er, hvor de lever, hvad de spiser og generelt hvad der kendetegner dem og få dem til at tænke over, hvad de ved om sådanne dyr. Jeg opsætter en stor planche, hvorpå vi sætter deres viden op på, som samtidig skal fungere som en vidensplanche, hvorpå der kan sættes ny viden, under hele projektet. På anden dagen skal vi snakke om dyrenes levesteder og derefter ud og undersøge skolens område, og være opmærksom på naturen og det der omgiver os. Hvis vi finder et firben eller gekko, kan vi tage det med hjem i klassen og studere den på tæt hånd, og på den måde også lære dem omkring håndtering og respekt for dyr. Når vi har kigget på dyrene og brugt dem som skabelon til at tegne ud fra, bliver de sat ud igen. Til sidst informerer jeg børnene i, hvordan man arbejder i ler og introducerer dem til den del af projektet. Tredje dag opsætter jeg 3 workshops i klassen - et lerbord, et modellervoksbord og et planchebord. Ved lerbordet og modellervoksbordet, skal de prøve at bygge firben og gekkoer, så de på den måde bliver præsenteret for nye materialer og samtidig får styrket deres sanser, ved at bruge hænderne til at forme dyrene. Ved planchebordet skal de arbejde to og to, med at fremstille en flot planche i forskellige materialer, hvorpå de skriver al deres nye viden omkring dyret. På fjerde dagen skal de male deres lerfigurer og deltage i en slutevaluering.

      I dette mål ligger mit fokus på:

      Mit linjefag ’Værksted, natur og teknik’ i form af naturkendskab og materialekendskab, styrkelse af sanser.