Institutionens pædagogik

Hvilken uddannelse har de ansatte i institutionen?

Alle de ansatte på Petrie Terrace State School har en eller anden form for pædagogisk uddannelse, udover gårdmænd, kontoransatte og rengøringspersonale. I Australien, kan du ikke have med børn over 3 år, at gøre professionelt, uden at have en uddannelse der svarer til det arbejde du skal udføre.  Alt afhængig af hvad man vil arbejde med indenfor området, kan man uddanne sig på Certificat, Diplom, Bachelor eller Master uddannelserne. Indenfor disse områder, skal man vælge om man vil uddanne sig indenfor:

·         Early childhood education:  (børnehave – 1 klasse)

·         Primary education:  (2 klasse – 7 klasse)

·         Secondary education:  ( 8 – 9 klasse, 10-12 klasse (gymnasium), samt universitetsniveau)

·         Special needs education:  (Lærer uddannelse indenfor special området)

Som i Danmark, er der forskellige niveauer af uddannelser man kan tage, for at arbejde med børn og eller andre brugergrupper. På Petrie Terrace State School har alle min. ‘Certificate 3 in children services’. De fleste lærere på skolen har dog en Bachelor of education, som nogle så har valgt at overbygge til en Master of education, som er den højeste uddannelse indenfor undervisningsområdet.

På skolen ses der en tydelig fordeling mellem Teachers og Teachers Aides – både i de arbejdsområder de har, men også den sociale status på skolen. Lærerne tager sig af den generelle undervisning i klassen og sørger for at det fastsatte currilicum (læreplan) bliver gennemført. En Teachers Aides’ opgave er, at være en form for hjælpelærer, der samtidig står for det praktiske i klassen, såsom rettelse af opgaver, ordne papirer, spidse blyanter etc. Lærerne og hjælpelærerne har forskellige frokostpauser, så der hele tiden er nogle, der kan varetage opgaver når andre er til pause. Min rolle, som studerende er et sted midt i mellem lærerne og hjælpelærerne. Jeg har et skema at gå efter, og har selv valgt de arbejdsområder jeg vil arbejde indenfor. I og med at mange af lærerne ikke helt er klar over, hvilken uddannelse vi tager i Danmark, så er det nemmere for os at arbejde os udenom de mere praktiske opgaver, som hjælpelærerne tager sig af, så vi kan koncentrere os om at interagere med børnene. Jeg har forskellige funktioner, alt afhængig af om jeg er i special enheden, eller om jeg er i de normale klasser. Dog har jeg efterhånden fundet mit arbejdsområde i de fleste klasser, da jeg generelt kun arbejder med børnene med funktionsnedsættelse, hvad enten jeg er i specialenheden eller i de normale klasser.

Hvilke(n) faggruppe(r) udfører det arbejde, der ville blive varetaget af pædagoger 

i Danmark (hvilke pædagogiske uddannelser findes der i landet)

Der findes forskellige pædagogiske uddannelser i Australien, som hver i sær henvender sig til det felt man vil arbejde indenfor:

Master of education: Principal, Head of special education, teachers/special teachers

Bachelor of education (tager 4 år): Teachers and special teachers

Diploma of teaching: Teachers aides

Diploma of education (tager 3 år): Vuggestue, teachers aides

Diploma of childcare (tager 3 år): Teachers aides

Certificate 3 in children services: Teachers aides

Associate diploma/certificate (tager 2 år): Vuggestue, dagpleje

Hvis man kigger på professionen i forhold til arbejdet på skolen, så vil jeg sidestille mig selv og mine arbejdsområder med, speciallæreren, da jeg i den klasse føler at jeg kan gøre en stor indsats og kan hjælpe børnene på samme niveau som læreren, dog med nogle lidt andre metoder. I specialenheden ligger fokus på, at lære børnene sociale egenskaber, så de kan fungere i samfundet og udvikle deres generelle viden omkring tale, skrivning, tal, madlavning, farver etc. Disse aktiviteter er tilrettelagt i små grupper a´ 3 eller en til en, da børnene i specialenheden har forskellige diagnoser af forskellige grader, og derved har brug for individuel tilrettelagt undervisning ud fra en handleplan (IEP), som alle børnene med funktionsnedsættelse, får udarbejdet en gang om året.

For at socialisere børnene med funktionsnedsættelse, og samtidig give de ’normalt fungerende’ børn en idé om forskellighed blandt mennesker, er børnene med funktionsnedsættelse tilknyttet en almindelig klasse på deres alderstrin. Her er der i de fleste tilfælde, en hjælpelære eller speciallærer til at støtte barnet i de forskellige opgaver i klassen. Læreren i Prep/1 (børnehaveklassen), varetager både pædagogiske og undervisningsrelaterede opgaver, som minder meget om de aktiviteter man i danske børnehaver og børnehaveklasser ville lave med børnene, som pædagog.

Hvordan forklarer de aktiviteterne og deres handlinger og relationer i forhold til 

børn eller brugere?

Alle de aktiviteter der foregår på Petrie Terrace State School, er styret af en læreplan, der danner grundlag for, hvad der skal foregå i de enkelte klassetrin. Lærerne har ikke meget frihed til at vælge hvilke emner der skal undervises i, men kan selvfølgelig sætte deres personlige præg på undervisningen. Der er ingen tvivl om, at lærerne og hjælpelærerne er dygtige indenfor deres fag og gør ikke noget tilfældigt. De er meget professionelle over for deres fag, og jeg har endnu ikke set en lærer der ikke var forberedt. I al undervisning søger man at fremme sociale egenskaber og det enkelte individs udvikling, ud fra forskellige metoder. I Prep/1 klassen er hele undervisningen sat op omkring Howard Gardners ’De syv intelligenser’, som hver dag kommer til udtryk i en folder de kalder M.I.L.O. Den indeholder de oprindelige 7 intelligenser som er:

§  Musikalsk/Kreativ intelligens (Tidligere klassifikation: Musisk - Kreativt opfattende)

§  Sproglig intelligens

§  Kropslig/kinæstetisk intelligens

§  Logisk intelligens

§  Visuel/rumlig intelligens/spatial intelligens

§  Interpersonel intelligens/social intelligens

§  Intrapersonel intelligens/personlig intelligens

Efterfølgende er der kommet 3 intelligenser mere ind, som ifølge Gardner fuldender billedet af mennesket:

·         Naturalistiske intelligens

·         Eksistentialistiske intelligens

·         Opmærksomhed og koncentration

Ifølge hans teori, er vi alle født med ovenstående intelligenser, der så kommer til udtryk i mere eller mindre grad i gennem forskellige kulturer, og er påvirkelige af det miljø man vokser op i. Hvor man før i tiden mente at intelligens var arveligt, tyder flere nyere undersøgelser på, at miljø spiller en større rolle i udvikling af de forskellige intelligenser. Udover ’de syv intelligenser’, er mange af klasselokalerne opbygget rundt om filosofien ’Reggio Emilia’, hvor man bruger klasseværelset som en ekstra pædagog/lærer i form af et pædagogisk hjælpemiddel, hvor alle materialerne er i børnehøjde og klasseværelse er indrettet efter børnenes behov. I Prep/1 hænger der f.eks. tal, bogstaver og forskellige ting, der skal hjælpe børnene til at selv at finde en måde at komme videre med f.eks. et spørgsmål eller en opgave. Der er samtidig indrettet forskellige ”stationer”, der har hver sit formål. Læreren forsøger samtidig også, at udvikle børnenes evne til selv at løse evt. konflikter i form af dialog børnene i mellem. Dette virker faktisk utrolig godt, og nogle af børnene kan faktisk allerede argumentere og tænke over deres handlinger og derved finde en løsning på det.

Den generelle holdning mellem lærerne på skolen er, at der skal holdes en professionel afstand mellem børn og lærere/teachers aides, da respekt for lærerne er en vigtig faktor for undervisningen. De yngre lærere er dog mere på niveau med den danske filosofi på dette område, og kan uden problemer skabe et fornuftigt forhold mellem børn og dem selv, indeholdende respekt og empati. Dog er der stadig en fin grænse mellem fysisk empati og den verbale, da mange af lærerne ikke krammer børnene, hvis de f.eks. har slået sig, men hjælper dem op i stedet. Det ligger dog så dybt i mig, at bruge følelser i det pædagogiske arbejde, at det bliver en stor del af hverdagen. For mig kan følelser og respekt sagtens gå hånd i hånd, og nogle gange er det eneste børnene mangler, en der viser empati overfor dem.

Er den styret af en ”læseplan” eller andre centrale forordninger?

Lærerne skal tilrettelægge deres undervisning ud fra en læreplan (Currilicum), som er udstedt fra ’Education Queensland’, så man er sikker på at børnene får den samme undervisning og kommer i gennem de emner der er fastsat. Dog kan læreren frit styre, på hvilken måde disse emner skal formidles.

Hvilke didaktiske overvejelser gør de ansatte sig?

Både i Prep/1 klassen og i specialenheden, er det tydeligt at lærerne har gjort sig didaktiske overvejelser over, hvordan dagen skal tilrettelægges. I Prep/1 starter dagen altid med at børnene sidder i en rundkreds på gulvet til stille musik, mens læreren krydser af. Der bliver hver dag lagt fokus på, at børnene skal deltage aktivt i de forskellige emner, der bliver snakket om i rundkredsen. Læreren gør meget ud af, at børnene skal dele deres følelser med de andre børn og lære at være selvstændige, hvis de har et problem med et andet barn. I rundkredsen bliver der også lagt vægt på, at børnene skal bruge deres sanser og vide, hvor disse sanser bliver lokaliseret i hjernen – på den måde får hun formidlet naturvidenskab på en sjov og lærerig måde.

I specialenheden er læreren nødt til at have gjort sig mange overvejelser omkring tilrettelæggelse af undervisningen, både for hele gruppen, men også individuelt, da mange af disse børn kræver meget tålmodighed og kontinuerlige aktiviteter, der skal gentages hver dag. Børnene i denne enhed har alle svært ved at koncentrere sig om en ting af gangen, så aktiviteterne varer ikke længere en 15 min., før der bliver skiftet til en ny. Inden vi går i gang med en opgave eller aktivitet, får børnene forløbet at vide og hvad målet er med det. For mig at se, bliver nogle af børnene presset lidt for hårdt koncentrationsmæssigt, da der hele tiden er et ønske om at de skal lære. Dog bliver man også nødt til at lade dem opfange informationerne, før man begynder på en ny aktivitet og lade dem hvile når de mister koncentrationen.

I specialenheden bliver der også fokuseret på børnenes fin - og grov motorik, da alle børnene har vanskeligheder med at skrive og holde på en blyant. I stedet for at skrive på papir hele tiden, bliver der også øvet i forskellige materialer som f.eks. barberskum og modellervoks, så de kan bruge deres finger til at finde ud af formen på et bogstav eller tal. En af drengene med autisme spektrum forstyrrelse, har sin egen kasse, med forskellige aktiviteter i, som vi gennemgår hver dag i 15 min., for at styrke hans fingermotorik, så han kan blive bedre til at skrive. Drengen med Down Syndrom, har A4 ark, hvor alle bogstaverne er forstørret op, så han kan tegne ovenpå dem, og derved lære bogstaverne at kende. I stedet for at bruge tal til at lære at matematik, bruges der klodser, små plastik bamser og magneter af dyr, så børnene bedre kan lære i og med det er genstande de kender. Der bruges meget billedsprog til at kommunikere med og hver morgen, bliver der på tavlen sat dagens skema op i billeder, så de ved hvad de kan forvente af dagen.

Hvilke sider af læringen lægges der vægt på?

I og med det er en skole, så er læring af faglig karakter prioriteret højest. Dog er det svært at sætte fokus på det i specialenheden, da mange af disse børn med forskellige funktionsnedsættelser, har det svært i sociale sammenhænge, og derfor skal lære de normer og regler, der for os andre er normale. Det er alfa omega at børnene fungerer socialt og lærer, hvilke konsekvenser deres handling har på andre mennesker. I specialenheden er der børn med Autisme, Asperger, Down Syndrom, børn der er intellektuelt udfordret og børn der har brug for hjælp på det kognitive område. Når man har en så bred vifte af børn, er den største udfordring at få dem til at acceptere hinandens forskelligheder, men også lære dem, hvordan de selv kan kommunikere på den mest hensigtsmæssige måde, så der kan blive skabt et fælles norm og regelsæt. Dette er samtidig en af grundene til, at disse børn, er inkluderet i en almindelig klasse, så de kan kode de andre børns måde at kommunikere og interagere på.  

Hvilke specielle træk ved pædagogikken gør indtryk på dig?

Da jeg første dag ankom til Petrie Terrace State School, var det første der gjorde indtryk på mig, deres gennemgående brug af Behavioristisk pædagogik. Pædagogikken på skolen, er meget styret af at lære børnene, hvad der er rigtigt og forkert, og bliver brugt flittigt i form af konsekvenspædagogik. De fleste klasser er indrettet med en tavle med alle børnenes navne, hvor børnene får et klistermærke eller en stjerne når de har gjort noget godt. Når de har fået 10 klistermærker eller stjerner, udløser den en eller anden form for belønning. I specialenheden udløser det en sodavandsis, som normalt spises sammen med de andre børn i enheden om fredagen. Hvis et barn ikke har udvist god opførsel i løbet af ugen, så er der ingen is til vedkommende. Der bliver også delt ”great cards” ud, hvor læreren krydser af på et lille diplom, om barnet har udvist ’Respect for others, Respect for self or Respect for place’. Om fredagen er der morgensamling, hvor hver klasselærer har udvalgt 3 fra klassen, der har gjort har et ekstra godt stykke arbejde i løbet af ugen. Barnet bliver så råbt op af rektoren for at modtage sit diplom. Dette ender så ud i, at der står en masse stolte børn på scenen med en gul seddel i hånden, mens alle de andre børn ikke får nogen.

Dette belønningssystem fylder rigtig meget på skolen og alle børnene vil jo gerne op og stå på scenen eller bliver anerkendt af læreren på anden vis. Det virker som om, at nogle af børnene har gjort det til et mål, at opføre sig på en bestemt måde, for at modtage denne anerkendelse, hvilket for mig ikke styrker barnets identitetsudvikling, men tværdigmod skaber et barn der konstant skal gøre opmærksom på sig selv og sin opførsel. I og med jeg ikke er lærer på skolen, ved børnene godt at jeg ikke deler klistermærker ud, så man ser tit et helt andet barn når læreren ikke er der. Det synes jeg er ret skræmmende, at børn helt ned til børnehaveklassen, har den evne til at tilsidesætte deres egentlige ’jeg’, for at få anerkendelse.

Hvordan ser en typisk dag – uge ud?

I Danmark er vi vant til, at have forskellige lærere til forskellige fag. I Australien har børnene for det meste den samme lærer hele dagen, dog afbrudt af nogle få fag som idræt, musik og tysk. Dette var for mig ret forvirrende i starten, da jeg ikke helt opfattede hvornår vi havde sprog, matematik eller fysik.

I Prep/1 starter dagen med samling på gulvet og samtale om det emne, der nu er oppe i denne uge. Der bliver udvekslet følelser og snakket problemer i gennem børnene i mellem. Efter det bliver M.I.L.O hæfterne taget frem og børnene skal vælge den af de 4 aktiviteter de har lyst til at lave i dag. Når de har lavet deres aktivitet, kan de vælge mellem 4 valgfrie aktiviteter, der som regel er tegning, læsning eller maling. Børnene har derefter frokost i 45 min kl. 11.00 og starter efter frokost, med en ny aktivitet. Kl. 13.30 er der igen pause. Dagen sluttes som regel af med at snakke om et emne eller færdiggøre en aktivitet. I løbet af ugen er der indsat andre timer som idræt, musik, madlavning eller svømning.

Børnene i specialenheden starter alle i deres normale klasser, hvor alle siger godmorgen til læreren. Ofte laver børnene en lille aktivitet deroppe, der er udformet efter deres niveau. Resten af dagen foregår så i specialenheden, hvor børnene også gennemgår matematik, skrivning, læsning, madlavning, musik, svømning, ridning etc. Dagen sluttes af oppe i den almindelige klasse, hvor børnene siger god eftermiddag til læreren.

Mit skema ser således ud:

	Mandag	Tirsdag	Onsdag	Torsdag	Fredag
Morning session   9.00-11.00	Ridning med specialenheden	Undervisning i specialenheden, samt musik time og bibliotek. Mrs. Brad.	P1/E – Børnehave Klassen. Mrs. Ericson	Oprindeligt svømning, men nu specialenheden	Morgensamling og P1/E.
Morning tea  11.00-11.45	Frokost	Frokost	Frokost	Frokost	Vagt på biblioteket
Middle session   11.45-13.40	Madlavning i specialenheden	Undervisning i specialenheden sammen med Mrs. Ras	P1/E – børnehave Klassen. Eller specialenheden	Specialenheden	P1/E, samt idræt
Afternoontea 13.40- 14.00	Pause	Pause	Pause	Pause	Pause
Afternoon session 14.00-15.00	5/6 D hvor jeg hjælper en dreng med Autisme	5/6 D hvor jeg hjælper en dreng med Autisme	5/6 D hvor jeg hjælper en dreng med Autisme	5/6 D hvor jeg hjælper en dreng med Autisme	5/6 D hvor jeg hjælper en dreng med Autisme
15.00-18.00	Fri kl 15.00	Fri kl. 15.00	Fri kl. 15.00	Fri kl 15.00	Fri kl 15.00

Hvilke observationer og overvejelser gør du dig omkring læringsmiljøet?

Generelt på skolen er læringsmiljøet præget af tanken bag Reggio Emilia, hvor alt er i børnehøjde og hvor barnet har indflydelse på undervisningen. I specialenheden er dette dog ikke helt tilfældet, da undervisningen er meget tilrettelagt efter, hvad lærerne mener børnene skal lære. Dette er en forudsætning for, at børnene får lært de ting de skal, da de ikke selv er i stand til at tage ansvar for egen læring blot ved instrukser. Når dette er sagt, så er meget af undervisningen tilrettelagt efter børnenes niveau og læringsstil og meget af læringen foregår gennem leg, hvilket er en god metode, der åbenlyst virker for alle børnene med funktionsnedsættelse. I den ene af klasserne i specialenheden, leger vi ofte en tal leg, hvor et barn hopper på en pude i takt til sangen: ”Three little monkeys jumping on the bed, one felt of and hurt his head. Call the doctor the doctor said, no more monkeys jumping on the bed”. Vi starter fra 10 og ned til nul, hvor tallet så skifter i sangen, hver gang. Dette er en super god måde, at styrke børnenes balance, udtalelse af ord, rollespil, og viden om tal, hvor de samtidig har det rigtig sjovt. Udover forskellige lege, bliver computeren brugt meget, som et andet læringsrum, hvor ’Education Queensland’ har lavet en hjemmeside med forskellige netbøger, lege og spil, som alle har til hensigt, at styrke barnet i dets læring. Børnene elsker denne hjemmeside og selv drengen med Down Syndrom læser med på de oplæste bøger på siden.

Hvilke tanker gør man sig på institutionen omkring læringsmiljø?

Alle klasserne bærer præg af, at der er børn tilstede i dem i og med deres kunst og forskellige genstande hænger og ligger rundt omkring i klasserne til inspiration og udstilling. Der er altid åbne vinduer og eller luftcirkulation på anden vis, så klimaet er godt. Der bliver lagt stor fokus på, at børnene skal huske at drikke nok og det er altid okay, at gå ud og drikke vand. Undervisningen skifter fra at være på gulvet, udenfor, på stolene eller i andre lokaler, så der hele tiden er fokuseret på det enkelte barns læringsstil.

Meget af læringen foregår gennem visuel læring, så de på den måde bedre, kan forholde sig til emnet, når det bliver præsenteret gennem noget de kender i forvejen. I Prep/1 er al læsning og skrivning udformet i opgaver, hvor børnene skal tænke over et emne de har haft i forvejen f.eks. en bog de har læst, hvor de efterfølgende skal tegne en tegning til det. En dag i matematik skulle vi tælle fra 1-20, hvor læreren lagde 20 papirer ud på gulvet og børnene skrev tallene på dem. Efterfølgende blev alle tallene blandet, og skulle sættes sammen til en slange i rigtig rækkefølge i teams. Dette var en rigtig god måde, at formidle tal til børnene, der både var lærerigt og sjovt. Generelt er Petrie Terrace State School en super god skole, med en masse spændende holdninger til den pædagogiske praksis, som vi nok kunne bruge i Danmark. Selvom jeg er lettere skeptisk overfor deres Behavioristiske pædagogik, så har jeg aldrig set så velopdragende børn, der har udviser respekt for sig selv, deres omgivelser og andre mennesker.