Vi har nu kun en uge til vi er hjemme i danamrk igen, og det hele føles ret mærkeligt. Vi har nu rejst fra Brisbane i gennem Darwin, Kakadu national park, Alice springs, Kings canyon, Kata tuja, Uluru, Cooper Pedy, Adelaide og Melbourne. Den sidste destination er Sydney, hvor vi skal mødes med en lærer fra skolen. Vi har i Kakadu sovet udenfor under stjernehimlen, spist kænguru og bøffel, sprunget fra klipper ved vandfald, set aboriginal art, sejlet på Adelaide river med jumping crocodiles rundt omkring os, holdt slanger og firben og lært at spille didgeridoo ;) I Alice springs så vi smukke Uluru og alle de andre fascinerende naturoplevelser, sov udenfor i en swag i minusgrader, mødte aborigines, red på kameler og mødte en dingo. Cooper Pedy var en oplevelse ;) En by med 3000 indbyggere, hvor der intet andet var end aborigines, sand og opaler. Vi sov i et underjordisk motel i en hule, og troede vi havde set vores sidste dag. Vi var på tur i gennem en mine og så baby kænguruer blive fodret med sutteflaske ;) Adelaide og Melbourne er storbyer og det er meget koldt. Vi har været på museer, gallerier, akvarier, stranden og shoppet en del. I morgen drager turen til Sydney, hvor vi skal tilbringe 5 dage ;) Det har været et helt utroligt vildt halvt år, hvor jeg har oplevet mere end jeg overhovedet havde håbet på. Australien er helt i gennem fantastisk og jeg har fundet venner for livet her og rundt omkring i hele verden. Der skal spares op når jeg kommer hjem, så jeg kan komme tilbage igen, og se resten af dette fantastiske land ;)
Ps. ny læsning under menneskesyn ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar