Inden hjemrejse

Hvordan præger din danske baggrund dit pædagogiske arbejde på stedet?- Hvilke problemer, udfordringer og dilemmaer har du stået i? 

Jeg føler ikke, at min danske baggrund har været en hæmsko for mit pædagogiske arbejde på skolen, men har tværdigmod givet nogle af lærerne andre redskaber til, hvordan man f.eks. kan arbejde med et barn med Down Syndrom. En del af lærerne lænede sig meget op af den fastlagte pædagogiske plan for hvert barn, men glemte at kigge på hvilke behov det enkelte barn havde den enkelte dag. Dette resulterede nogle gange i et meget træt og uoplagt barn, der blev hevet i gennem diverse øvelser. Da vi ankom til skolen, kunne vi tydeligt se at denne dreng manglede pauser ret ofte, da han slet ikke kunne magte de mange forskellige indtryk, der skiftede konstant. Efter vores ankomst, fik han lov at holde pause efter hver øvelse og først begynde på en ny, når han var klar til det. Dette resulterede i et mere fokuseret barn, der løste opgaverne med bedre resultater end før. 
Som skrevet før, så var det i starten lidt svær, at indordne sig under deres behavioristiske måde at undervise på, hvor der er meget distance mellem barn og lærer. Mit pædagogiske arbejde blev meget præget af, at bruge mig selv som person i mit arbejde, og ikke være bange for at blande følelser og empati ind i dagligdagen. Oftest var det det, der gjorde en kæmpe forskel på, hvordan de forskellige børn reagerede i situationer og hvordan de derefter var i stand til at tackle dem selv. Jeg har ofte stået i dilemmaer mellem en ældre lærer og hendes måde at undervise på, hvor hun somme tider blev lettere fysisk overfor børnene. Hun arbejdede med de funktionsnedsatte børn, og hvis de ikke hørte efter eller ikke flyttede sig fra et sted til et andet, så blev de flyttet fysisk. Jeg brød mig ikke om hendes metoder, da jeg mener at man kan komme rigtig langt med ens taleevner og pædagogiske metoder.  

Hvad har du lært om dig selv?


Til trods for at jeg ikke var stor fan af alle deres metoder på skolen, så har jeg alligevel lært at bruge nogle af dem på min egen måde. Jeg så tydeligt at mange af deres metoder, hovedsageligt for de normalt fungerende børn, fungerede godt i forhold til klassens sammenhæng. Dette resulterede i et roligt undervisningsmiljø, hvor børnene respekterede de voksne på skolen og var klar over, hvilke ting der var tilladt og hvad der ikke var. Lærerne var meget enige om de fælles regler, så børnene fik ens meldinger, lige meget hvem de henvendte sig til. Dette var en stor forskel til, hvad jeg normalt har set i danske skoler, hvor børnene efterhånden ikke har nogen form for respekt for deres lærere. Det var en udfordring i starten, at sætte sig selv i respekt overfor børnene, men samtidig også være sig selv. Jeg lærte at at få respekt fra børnene ved at bruge humor og leg. Jeg bryder mig ikke om at være hård i mit pædagogiske arbejde, så jeg vil hellere skabe respekt ved at være troværdig, hjælpsom og tillidsfuld. Jeg er samtidig blevet anerkendt både af lærere og børnene, der viser positiv udvikling i det arbejde vi laver sammen. Når jeg kigger udover arbejdet, så har jeg fået større selvværd og blevet bedre til at se udfordringerne i øjnene. Jeg er normalt ikke bange for ret meget, men man bliver udfordret på andre punkter, når man er i et fremmed land, og skal have en hverdag til at fungere på et andet sprog. Samtidig har jeg lært at stole mere på folk jeg ikke kender, da det er en nødvendighed for at bo i et fælles hus eller backpacker, hvor folk har adgang til nogle af ens ting. 

Hvilke kompetencer har du udviklet? – Hvilke nye og anderledes måder at agere på, har du opdaget hos dig selv? 


Jeg har udviklet mig på mange forskellige punkter, som jeg endnu ikke er helt klar over, da det tager tid at opdage. Men jeg har helt sikkert taget australiernes rolige fremgangsmåde til mig, og prøvet at se på tingene lidt mere med ro. Jeg har oplevet en masse ting, som jeg umiddelbart før ville være lidt usikker på, som jeg i det her halve år bare har gjort. Man bliver opslugt af den anden mentalitet, der er i Australien og lægger nogle af ens danske værdier lidt væk. Jeg er begyndt at tænke mere over, hvordan jeg fremstår som menneske overfor andre og generelt tænke mere over hvad jeg kan bidrage med. Under så anderledes omstændigheder, hvor man rejser så langt væk fra alt man kender, så kommer man til at reflektere over, hvad ens liv indeholder og hvad man reelt gerne ville have det indeholdt. Jeg bruger meget tid på at tænke over mit liv i Australien og mit liv i Danmark og hvilke fordele og ulemper der er ved at bo hvert sted. 

På hvilken måde ville du være anderledes hvis du ikke havde været i udlandspraktik? 


Før der opstod nogle ændringer i mit liv, for halvandet år siden, havde jeg ingen intentioner om at tage i udlandspraktik, fordi jeg ikke kunne se hvordan det skulle fungere med det liv jeg havde på daværende tidspunkt. Efter de ændringer, blev jeg enige med mig selv om, at jeg skulle ud og opleve noget andet en lille Danmark og prøve at finde ud af hvem jeg egentlig selv var, Udlandspraktikken har givet mig et kæmpe afbræk fra hverdagen, som jeg ikke ville være foruden, selvom det var en stor beslutning at tage afsted. Jeg er sikker på, at jeg også ville have udviklet mig, hvis jeg havde været i praktik i Danmark, men når man tager ud, så skal man pludselig stå på helt egne ben - det er noget der får en til at tænke over, hvem man selv er og man bliver konfronteret med ens måde at arbejde på, når man bliver stillet overfor andre metoder. Hvis jeg ikke var taget afsted, havde jeg ikke udviklet mig personligt i samme omfang, som jeg har nu. Jeg ville ikke have mødt alle de fantastiske mennesker fra mange forskellige lande. Set så meget smuk natur og vidunderlige dyr. Jeg ville ikke have prøvet, at bruge engelsk som mit 1. sprog og lært at forme intellektuelle samtaler på engelsk. Kort sagt, jeg ville ikke have fået alle de fantastiske oplevelser, som har været livsændrende for mig.  

På hvilken måde har opholdet i udlandet påvirket dig? - hvorledes reagerer du i fremmede forhold - Er der noget i dit menneskesyn og barnesyn der evt. har ændret sig?


Som skrevet tidligere, så var jeg før min afrejse noget urolig for hvordan det hele skulle gå mig, i det store udland. Jeg har aldrig været så længe væk fra Danmark før, så det var en udfording at sætte sig i et fly i 24 timer, for at flyve om på den anden side af jorden. Da vi ankom til det hus vi skulle bo i, blev vi mødt af to mørke fyre i døren kl. 3 om natten. Vi var alle meget trætte og spændte og blev noget overraskede over, hvordan huset så ud. Line og jeg sov i samme seng, de første to dage, da vi var ret urolige for, hvad det var for et mærkeligt hus. Når jeg nu sidder og tænker tilbage på det, griner jeg af mig selv. For hvad var der at være bange for? Ikke noget andet end at det hele var fremmed. De mørke fyre i døren, viste sig jo at være henholdsvis kristen og meget pligtopfyldende og den anden endte med at blive en af mine bedste venner jeg har mødt i Australien. Huset blev ved med at være lidt skummelt, men det blev også mit hjem, som jeg egentlig holdte meget af. Kakkerlakkerne, edderkopperne og firbene blev med tiden en del af hverdagen og der flyttede da også et firben ind på mit værelse. Den holdte vidst kakkerlakkerne ude, så det var en fin fordeling. 
Jeg har ændret min holdning omkring det, at have børn med funktionsnedsættelse i almindelig folkeskole, efter at have været der i praktik. Det fungerer super godt, hvis bare der er hænder nok, til at varetage børnenes behov. Desværre er det ofte sådan, at mange godt ved, hvad der kunne gøres bedre, men at der ikke er ressourcer til det eller at det hele går op i paragraffer og regler, som sætter en stopper for, hvad der er muligt at gøre. 
Jeg er helt klart blevet mere åben for, at der er andre måder at gøre tingene på og åben for menneskers forskelligheder.


Jeg elsker at møde nye mennesker og kulturer, og synes det er helt fantastisk at have oplevet alt det jeg har oplevet på så kort tid - mit ophold bliver helt klart forlænget om nogle år, når der kommer flere penge til ;)


Jeg har savnet Danmark, men vil faktisk ikke hjem nu. Her er alt for spændende og så meget mere jeg gerne vil opleve. Et halvt år er fløjet afsted og har været det mest fantastiske halve år i mit liv!