torsdag den 29. marts 2012
hmm
Jeg får åbenbart ikke de kommentarer der bliver lagt ud på min blog, så hvis i vil kontakte mig så skriv en mail ;) beatepigen@yahoo.dk
onsdag den 21. marts 2012
Min uge ;) Steve Itwin zoo, st. patricks day mm.
De sidste 6 dage har været fyldt med en masse dejlige ting ;)
Efter campen havde jeg kun 2 dage på skolen i sidste uge, så
de gik relativt stærkt. Fredag var dog ’Crazy hairday’, hvor alle laver skørt
hår og nogle klippede sig skaldede, for at støtte leukæmi fonden. Et super godt
tiltag, som giver børnene et indblik i, hvor lidt der skal til for, at man kan
samle penge ind og støtte en god sag.
Fredag aften var Line og jeg ude og høre en af forældrene
fra skolen spille, da hun havde arrangeret en festival (music fiesta), hvor en
,masse af hendes venner spillede klassisk musik, blandet med folkemusik og brasiliansk.
Igen var det en festival, der var arrangeret for at støtte ’Care’, som er en
organisation for kvinder og børn. En spændende aften, som vi ikke er vant til –
vi følte os ret voksne på stolerækkerne ved siden af mennesker i fløjlsbukser,
fine kjoler og vin. Men en oplevelse rigere ;) Vi sluttede aftenen af på ”The
Tin”, som er en irish pub, med en masse sjove mennesker i højt humør.
Vi stod tidligt op lørdag morgen, da vi skulle i Australia
ZOO (Steve Irwin) med en af lærerne fra skolen. Dagen startede med solskin, men
vi skulle ikke ret langt væk fra Brisbane by, før regnen væltede ned – det blev
den desværre ved med resten af dagen, kun lige afbrudt af en times tørvejr. Men
det skulle ikke ødelægge, at vi nu var i den store Steve Irwins park, med kæmpe
krokodiller og eksotiske dyr ;) Vi havde en super dag, hvor vi fik set
krokodilleshow med slanger, krokodiller, forskellige farvestrålende papegøjer
og en kæmpe kondor.
Da det jo var ’St. Patricks day’, måtte vi i byen igen og
fejre sammen med alle de andre glade mennesker i byen. Line og jeg tog igen ned
på ”The Tin” og fik købt os en kande øl hver med en gratis hat. En super god
aften, med en masse gavmilde folk – så det blev en billig aften i byen.
I dag onsdag har vi haft ’Harmony day’, hvor alle skal bære
noget orange og fejre at alle mennesker er lige og at alle nationaliteter er
velkomne. Dagen blev fejret med musik, præsentation af nationalkjoler fra
forskellige lande, madbod med pølser, brød og humus og en masse kager på
læreværelset ;)
fredag den 16. marts 2012
Camp - Kænguruer i baghaven
Fra d. 12.-14. marts var jeg på camp på Mujimba/apex Camp på Sunset coast, med børnene fra 4-7 klasse. Vi blev kørt i bus fra skolen af, til en meget naturpræget camp, der ligger på en stor grund med forskellige aktiviteter, som bueskydning, pool, rebbaner etc. Børnene blev indlogeret på sovesalene, hvor der var to superviserrooms tilknyttet. Fuad og jeg sov udenfor i et mindre annex for os selv, da der ikke var plads indenfor. Børnene blev delt op i 4 hold, hvor der på hvert hold var tilknyttet en lærer og en teachers aide, samt en instruktør. Børnene skulle i alt på de 3 dage, prøve 8 forskellige aktiviteter. Min gruppe startede første dag med at skyde med bue og pil og derefter i poolen. Det var meget sjovt, at prøve at skyde og børnene syntes det var herligt. I poolen havde børnene fri leg det meste af tiden, men skulle derefter samarbejde med at få strømmen i poolen til at rotere den samme vej, så alle børnene inkl. mig, løb rundt i poolen, for at få den til at blive en "whirlpool". Efter aftensmaden var der gåtur rundt på området, hvor børnene skulle være meget stille, i forsøget på at finde natdyr. Vi fandt en masse tudser og edderkopper ;/, men de skal jo også være her. Efter det lavede vi nogle samarbejdslege udenfor, som børnene syntes var meget sjove. De større børn på campen lavede lidt vildere aktiviteter, hvilket også resulterede i ømme ribben, forstrækte muskler og en forstuvet finger. Så aftenen endte med en nat på hospitalet for en dreng og to lærere. Det var interessant pludselig, at være lærer/pædagog på en lejrtur og observere alle de ting man selv har gjort, når man har været afsted som barn. Dagen efter stod på en lang gåtur til stranden, der var noget udfordrende for nogle af børnene, der åbenbart ikke er vant til at gå længere distancer (25 min). Første halvdel gik med, at en instruktør fortalte om stranden, bølgerne og hvilke ting man skulle være opmærksom på, når man badede og surfede. Efter det var der sandslots konkurrence, som nok mest at alt var tidsfordriv indtil vores gruppe skulle surfe. Efter morning tea (kl. 11), var det vores tur til at surfe. Vi blev modtaget af tre instruktører, der mest af alt lignede nogle fra Baywatch ;) Der var store bølger og meget vind på stranden den dag, så der var meget strøm i vandet. Vi fik hver i sær lov til at prøve 3 gange. De fleste af børnene var super gode til det, selvom de ikke havde prøvet det før. Jeg fik også lov, og troede egentlig det var nemmere end det var. Til sidst kom jeg dog op at stå på brættet ;) Efter lidt skrabede knæ og saltvand i munden, gik vi hjemad igen. Resten af eftermiddagen gik med kanotur på en lille å. Jeg sad i kano med to børn, hvoraf den ene har en form for ADHD eller indlæringsvanskeligheder - han er endnu ikke diagnosticeret. Det var en interessant tur, som endte med at jeg desværre måtte tage hans padel, da vi ellers var røget i vandet. Det var skønt at sejle i kano igen, efter min sidste tur på Gudenåen på 80 km. Om aftenen var der Talent show, hvor Fuad og jeg blev udvalgt til at være dommere. Børnene var enormt gode, men samtidig også meget sjove. Det var til tider svært at lade være med at grine, da nogle af deres talenter var meget sjove at se på. ;)
Vi skulle tidligt op dagen efter, så vi ville gerne sove. Om natten skulle jeg på toilettet, og i det jeg åbner døren for at gå ud på toilettet (toilettet er udenfor), så står der 2 kænguruer og kigger på mig. Jeg magtede ikke situationen lige der, så jeg prøvede at ligge mig til at sove igen - det kunne jeg selvfølgelig ikke, så jeg måtte ud og trampe rundt og prøve at skræmme dem væk, selvom de ikke er farlige, men stadig vilde dyr. Men på toilettet kom jeg da ;) Den sidste dag stod på Mangroove Walk nede ved vandet i et sumpområde og derefter Bush skills, hvor børnene skulle prøve at lave ild med 'flint og stål', samt fra batterier. Det var sjovt at prøve, og jeg havde da også taget min egen 'flint og stål' med, som jeg havde fået med hjemmefra. Børnene skulle derefter bygge et shelter ud af en pressening, to reb og hvad de ellers kunne finde på jorden.
Alt i alt var campen super god, på trods af meget underligt engelsk mad, hvor der ikke var at spotte et eneste fuldkorn ;) spaghetti med kødboller til morgenmad den ene dag og pølser, hasbrowns og baked beans den anden dag. En skøn tur, der for mit vedkommende godt kunne have varet hele ugen.
Vi skulle tidligt op dagen efter, så vi ville gerne sove. Om natten skulle jeg på toilettet, og i det jeg åbner døren for at gå ud på toilettet (toilettet er udenfor), så står der 2 kænguruer og kigger på mig. Jeg magtede ikke situationen lige der, så jeg prøvede at ligge mig til at sove igen - det kunne jeg selvfølgelig ikke, så jeg måtte ud og trampe rundt og prøve at skræmme dem væk, selvom de ikke er farlige, men stadig vilde dyr. Men på toilettet kom jeg da ;) Den sidste dag stod på Mangroove Walk nede ved vandet i et sumpområde og derefter Bush skills, hvor børnene skulle prøve at lave ild med 'flint og stål', samt fra batterier. Det var sjovt at prøve, og jeg havde da også taget min egen 'flint og stål' med, som jeg havde fået med hjemmefra. Børnene skulle derefter bygge et shelter ud af en pressening, to reb og hvad de ellers kunne finde på jorden.
Alt i alt var campen super god, på trods af meget underligt engelsk mad, hvor der ikke var at spotte et eneste fuldkorn ;) spaghetti med kødboller til morgenmad den ene dag og pølser, hasbrowns og baked beans den anden dag. En skøn tur, der for mit vedkommende godt kunne have varet hele ugen.
Abonner på:
Opslag (Atom)