De sidste 6 dage har været fyldt med en masse dejlige ting ;)
Efter campen havde jeg kun 2 dage på skolen i sidste uge, så
de gik relativt stærkt. Fredag var dog ’Crazy hairday’, hvor alle laver skørt
hår og nogle klippede sig skaldede, for at støtte leukæmi fonden. Et super godt
tiltag, som giver børnene et indblik i, hvor lidt der skal til for, at man kan
samle penge ind og støtte en god sag.
Fredag aften var Line og jeg ude og høre en af forældrene
fra skolen spille, da hun havde arrangeret en festival (music fiesta), hvor en
,masse af hendes venner spillede klassisk musik, blandet med folkemusik og brasiliansk.
Igen var det en festival, der var arrangeret for at støtte ’Care’, som er en
organisation for kvinder og børn. En spændende aften, som vi ikke er vant til –
vi følte os ret voksne på stolerækkerne ved siden af mennesker i fløjlsbukser,
fine kjoler og vin. Men en oplevelse rigere ;) Vi sluttede aftenen af på ”The
Tin”, som er en irish pub, med en masse sjove mennesker i højt humør.
Vi stod tidligt op lørdag morgen, da vi skulle i Australia
ZOO (Steve Irwin) med en af lærerne fra skolen. Dagen startede med solskin, men
vi skulle ikke ret langt væk fra Brisbane by, før regnen væltede ned – det blev
den desværre ved med resten af dagen, kun lige afbrudt af en times tørvejr. Men
det skulle ikke ødelægge, at vi nu var i den store Steve Irwins park, med kæmpe
krokodiller og eksotiske dyr ;) Vi havde en super dag, hvor vi fik set
krokodilleshow med slanger, krokodiller, forskellige farvestrålende papegøjer
og en kæmpe kondor.
Da det jo var ’St. Patricks day’, måtte vi i byen igen og
fejre sammen med alle de andre glade mennesker i byen. Line og jeg tog igen ned
på ”The Tin” og fik købt os en kande øl hver med en gratis hat. En super god
aften, med en masse gavmilde folk – så det blev en billig aften i byen.
I dag onsdag har vi haft ’Harmony day’, hvor alle skal bære
noget orange og fejre at alle mennesker er lige og at alle nationaliteter er
velkomne. Dagen blev fejret med musik, præsentation af nationalkjoler fra
forskellige lande, madbod med pølser, brød og humus og en masse kager på
læreværelset ;)
I'm the hot wind from the desert, I'm the black soil of the plains.
SvarSletI'm the mountains and the valleys, I'm the drought and flooding rains.
I am the rock, I am the sky, the rivers when they run.
The spirit of this great land, I am Australian.
Hvem er du?/Who are you?
Slet