Endelig er det weekend og afslapning ;)
I morgen står den på strandtur til Kings beach med en af lærerne,
som kommer og henter os her på adressen kl 9.00. Jeg glæder mig til at komme ud
og se lidt mere af dette skønne land og bade i rigtigt havvand. Ugen har
generelt været god, og har stået på en masse nye og spændende ting. I mandags var jeg ude og se nogle af
børnene ride – vi kunne desværre ikke selv få lov til at ride, men det var guld
værd at se børn med autisme, downsyndrom etc. overvinde deres usikkerhed og egentlig
synes det var rigtig sjovt at sidde på en hest. Jeg elsker at bruge heste og
dyr generelt, som et pædagogisk redskab, da de giver så meget tilbage til os
mennesker, bare ved at være der. Tirsdag
tilbragte jeg det meste af dagen i klassen, hvor de børn der er mest udfordret
er. Vi laver både matematik, læser, tegner og laver mad med dem – denne gang
stod den på pizza, hvilket var et stort hit. Mange af de børn der er i den
klasse, har et behov for at røre ved det hele og putte det i munden pga. af
deres konstante behov for at sanse, så det kan være ret udfordrende at lave
mad, når halvdelen af ingredienser forsvinder før man er gået i gang. Onsdag startede jeg med at være i prep,
hvor jeg bruger meget af tiden på at være sammen med drengen med down syndrom,
samt at snakke og lege med de andre børn. Det er rart en gang i mellem, at være
i en klasse med normalt fungerende børn, hvor man kan få en god kommunikation i
gang, samt at de jo bare er utroligt skønne. Efter frokost var jeg i special
klassen, hvor jeg arbejde med drengen med meget svær autisme. Vi fik lavet lidt
matematik og tegnet lidt. Han havde hele dagen været lidt ustabil, og fik nogle
vredes udbrud – det ene gik lidt udover mig, da jeg prøvede at dele tusser med
ham ;) Det endte med jeg fik en hånd i hovedet, så jeg blev lidt paf, da det
gik så stærkt. Men igen viser det bare, hvor opmærksom man konstant skal være
på, hvordan sådanne børn kan reagere. Torsdag
var vi i poolen med børnene, hvor de har svømmetime. Jeg hjalp en anden
dreng fra special klassen, med at lære at svømme – det var rigtig hyggeligt,
men børn er jo børn, og især børn autisme, indlæringsvanskeligheder etc. kan have
svært ved at finde ud af, at det ikke kun er dem der er centrum hele tiden, og
kan overse de andre. Han svømmede derfor ind i mange af de andre børn, og endte
med at hoppe ned i vandet lige ved siden af mig, så både hat og briller fløj af
;) I timen efter var jeg igen i specialklassen, hvor drengen med svær autisme,
kom op og slås med en af de andre drenge, der ca. vejer 15 kg mindre end ham.
Han blev bogstaveligt talt kastet rundt i rummet og endte i en bogreol, hvor
han bare sad og kiggede helt skræmt ud i luften. Men han blev glad igen, og ham
der gjorde det fik 2xtimeout på en stol. Om aftenen var Line og jeg i biografen
og se The vow, hvor vi på hjemturen skulle dukke os og løbe op af trappen, for
at undgå en flagermus, der åbenbart havde set sig sur på os ;) I dag har jeg været meget i prep
klassen, hvor jeg snakket og leget med børnene, samt malet med ham med down
syndrom, som endte med at have blå prikker af maling i hele ansigtet ;/ Ja men
han havde det sjovt ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar