Nu har vi
været rundt i de forskellige klasser, og har i dag valgt den klasse vi gerne
vil være i. Jeg har valgt at være i prep/1 som er en børnehaveklasse og første
klasse, samt en 5/6 klasse, hvor jeg er tilknyttet de børn der har specielle
behov pga. forskellige vanskeligheder. Jeg har ydermere også fået lov til, at
være med på en ”speciel need unit”, hvor der er tilknyttet de børn, der har det
psykisk dårligst og som har brug for konstant hjælp. Indtil videre er jeg
blevet tilknyttet en dreng, der har en svær grad af autisme spektrum
forstyrrelse. Han er enormt spændende at arbejde med, selvom han ikke snakker
særlig meget. Lærerne på skolen har advaret os om nogle forskellige børn på
skolen, der kan være meget udadagerende, ligesom denne dreng er. Han kan finde
på at skubbe, bide, kradse og spytte. I dag fik jeg et lille skub, men det er
igen også bare hans måde at kommunikere på. Det var første gang jeg snakkede
med ham i dag, og jeg synes at vi fik en fin kommunikation i gang, selvom den
foregik gennem en tegning. Jeg synes han
er utrolig spændende, og vil helst danne mit eget indtryk af ham inden jeg
lægger for meget i deres ”advarsler”. Vi har alle fået en bog, hvori alle de
børn der er diagnostoceret er, og en beskrivelse af deres diagnose og hvad man
skal være obs på. Det er da et fint nok redskab, men vi blev alle enige om, at
det gik meget imod deres idé om at inkluderende. I Prep/1 klassen er der 2 drenge der er
diagnosticeret med henholdsvis Down syndrom/svære indlæringsvanskeligheder og
autisme. En anden dreng er endnu ikke diagnosticeret, men har muligvis også
autisme. Drengen med Down Syndrom render rundt i sin egen verden, og læreren
mener at det inkluderer ham og kan lære ham noget at være i klassen – ja jeg er
nu lidt i tvivl, om det er for at få de andre børn til at acceptere personer der
ser anderledes ud, eller om det virkelig kan lære ham noget brugbart. Han er
med i klassen om formiddagen, hvor han for det meste ligger på en stor pude,
med et stykke legetøj i hånden eller går rundt og ud af klassen, uden læreren
egentlig opdager det. Han er derefter ude og gå rundt på skolen med en lærer,
eller er med nede i ” Speciel need unit”. I 5/6 klassen er der 3 børn der
henholdsvis har autisme, har indlæringsvanskeligheder og en der endnu ikke er
diagnosticeret, men der dog har epilepsi og muligvis en form for autisme.
Vi fik i dag
at vide, at børnene fra 3-7 klasse skal på Camp her i næste uge (mandag-onsdag)
til Gold Coast, hvor de skal sejle i kano og lave forskellige udendørsaktiviteter.
Vi er blevet inviteret med, og personligt ville det være en super lærerig tur
og en måde, at komme til at lære børnene bedre at kende – samt at jeg
forhåbentlig kan bruge nogle af aktiviteterne til at indfri nogle af mine
kommende mål, der omhandler mit liniefag.
Da vi fik
fri fra skole, tog vi hjem i poolen og snakkede lidt med de andre i huset i
solens stråler ;) Alt i alt en god og lærerig dag, der gav mig mange ideer til
mål og kommende forløb.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar